- Produkter
- Fakta
- Livet med diabetes
- Accu-Chek Klub
-
Tilmeld dig nu og få endnu flere fordele med Accu-Chek. Bla. nyheder, informationer, redskaber og meget mere.
-
- Kundeservice
Accu-Chek tilbyder en række førende serviceydelser for professionelle diabetesbehandlere i primære og sekundær sektoren. Klik venligst på nedenstående link for at få et overblik over service og træningprogrammer.
En service til professionelle

Kontrol af blodsukkeret er en meget vigtig del af at styre diabetes. Regelmæssig måling af blodsukkeret giver dig mulighed for at afpasse din kostplan, den fysiske aktivitet og medicineringen, så din diabetes bliver godt reguleret.
For selv at teste dit blodsukker skal du bruge et blodsukkerapparat, testmateriale (teststrimmel eller en testkassette) og en fingerprikker. Følg så disse trin:1
Følg instruktionerne, der fulgte med fingerprikkeren, for at få en dråbe blod, hvilket normalt indebærer, at du kan ryste hænderne eller holde hånden nedad og klemme fingeren blidt et par gange for at hjælpe med øget blodgennemstrømning. Selv om det mest normale er at måle på siden af en fingerspids, er det muligt at bruge alternative indstikssteder (AST). Andre måle- og kontrolmetoder ser på dit blodsukker over en lang periode. En HbA1c (også kaldet glykeret hæmoglobin eller A1c)-test giver dig et billede af dit gennemsnitlige blodsukker i de sidste 2-3 måneder.
Langtidsprøve for blodsukkerkontrol; også kaldet A1C eller glykeret hæmoglobin. A1C-testen måler, hvor meget sukker der sidder på A1C hæmoglobincellerne. HbA1c er et stof, som findes i de røde blodlegemer. Hæmoglobinet har den evne, at det kan binde sukker til sig og derved danne det sukkerhæmoglobin, som langtidsprøven måler på. Fordi disse celler lever i omkring 3 måneder, giver prøven et billede af, hvordan blodsukkeret har været de sidste par måneder. I Danmark anbefales et A1C-resultat på 7 % eller mindre for at hjælpe med at reducere risikoen for langtidskomplikationer af diabetes.1

Med nogle blodsukkerapparater kan man tage blodprøver fra andre dele af kroppen, som fx håndfladen, underarmen, overarmen, låret eller maven. Måling fra alternative indstikssteder er ikke altid ideelt. Blod fra fingerspidsen viser hurtigt ændringer i blodsukkeret, mens blod fra andre områder ikke nødvendigvis gør det, og du får måske ikke de mest præcise resultater.1 Tal altid med din diabetesbehandler, før du bruger andre områder end fingerspidsen til blodsukkermåling.
Alternativt indstikssted, eller AST, kan anbefales, når blodsukkeret er stabilt, fx lige før et måltid eller før sengetid. AST anbefales ikke, når blodsukkeret ændres hurtigt, som fx lige efter et måltid eller efter fysisk aktivitet. Hvis du tidligere har oplevet tilfælde af lavt blodsukker, hvor andre har måtte gøre dig opmærksom på det, bør du altid lave testen med blod fra fingerspidsen.
Ignorer aldrig symptomer på for lavt eller for højt blodsukker. Hvis resultatet af blodsukkermålingen fra alternative indstikssteder ikke passer eller stemmer overens med den måde, du føler dig på, så lav en måling på fingerspidsen for at bekræfte resultatet.
Tilbage til toppen