Sådan behandles lavt blodglukose
Hvis du mener, at du har symptomer på lavt blodglukose, skal du bekræfte det med en blodglukosemåling og derefter følge 3-trins "15-15"-reglen, når resultatet viser, at dit blodglukose er lavt.
"15-15"-reglen
- Spis 10-15 gram hurtige kulhydrater ved insulinføling eller 15-20 gram hurtige kulhydrater ved insulintilfælde. 10 gram er f.eks. 1 dl juice, druesukker eller lignende. Vær opmærksom på, at indholdet af druesukker kan være forskelligt fra producent til producent.
- Vent cirka 15 minutter, og mål blodsukkeret igen. Hvis det er stigende, går man videre til trin 3. Hvis blodsukkeret ikke stiger eller falder yderligere, gentages trin 1.
- Spis cirka 15-20 gram langsomme kulhydrater for at stabilisere blodsukkeret. Det er f.eks. et stykke rugbrød, en lille grovbolle eller lignende.
- Mål blodsukkeret igen, og tjek, at det er stabilt.
- Find årsagen til, at blodsukkeret er lavt.
Hvad er det bedste at spise, når dit blodglukose er lavt?
For at få 15 gram kulhydrater, når dit blodglukose er lavt, kan du prøve:
- 1/2 dl frugtjuice eller almindelig (ikke-sukkerfri) sodavand
- 1 spsk sukker eller honning
- Vingummier eller bolsjer — se på pakken for at finde ud af, hvor mange du skal have for at få 15 gram kulhydrater
- Druesukker (tabletter eller gel)
Når dit blodglukose har stabiliseret sig i et sikkert område, skal du spise kulhydrater med længere virkningstid, såsom en sandwich, yoghurt eller frugt.
I nogle tilfælde mærker personer med diabetes ingen advarselssymptomer på hypoglykæmi. Dette kaldes "unawareness". Hvis du ikke kan mærke tegn på lavt blodglukose, skal du tale med sundhedspersonalet om, hvordan du omhyggeligt monitorerer dit blodglukoseniveau og finjusterer din insulinbehandling, så du undgår hypoglykæmi.