Valg af diabeteshjælpemiddel under fritvalgsordningen

Få viden om din ret til at vælge en CGM-løsning i stedet for traditionel blodsukkermåler

Vidste du, at hvis du er bevilget et diabeteshjælpemiddel af kommunen, har du lovmæssig ret til selv at vælge produktet og leverandøren? Det betyder, at du under visse betingelser kan vælge et CGM-system som Accu-Chek SmartGuide i stedet for kommunens standardtilbud, når blot det opfylder samme behov.

Din ret under Serviceloven §112

Hvis du er bevilget et diabeteshjælpemiddel af din kommune efter Serviceloven §112, har du gennem fritvalgsordningen ret til selv at vælge leverandør og produkt. Det betyder, at du potentielt kan vælge et CGM-system (kontinuerlig glukosemonitorering) som Accu-Chek SmartGuide i stedet for en traditionel blodsukkermåler.

 

Hjælpemiddel eller behandlingsredskab?

Det er vigtigt at forstå sondringen mellem hjælpemidler og behandlingsredskaber:

Hjælpemidler bevilges af kommunen efter Serviceloven §112

Behandlingsredskaber bevilges af regionen/hospitalet efter Sundhedsloven

Ifølge Ankestyrelsens principafgørelser vurderes det individuelt, om en glukosemåler er et hjælpemiddel eller et behandlingsredskab. For voksne velregulerede diabetikere kan CGM ofte betragtes som et hjælpemiddel, mens det for børn/unge og personer med særlige behandlingsbehov typisk betragtes som et behandlingsredskab.

 

Vælg Accu-Chek SmartGuide CGM-løsningen

Accu-Chek SmartGuide er CE-godkendt og tilbyder kontinuerlig måling af din blodsukker. Det kan give dig:

  • Realtidsmålinger af dit glukoseniveau
  • Færre fingerprik og bedre komfort
  • AI-baserede prognoser af fremtidige glukoseværdier
  • Alarmer ved risiko for høje eller lave værdier
  • 14 dages bæretid per sensor

 

Sådan fungerer fritvalgsordningen i praksis

Hvis du ønsker at vælge et CGM-system som Accu-Chek SmartGuide under fritvalgsordningen:

  1. Du skal allerede være bevilget et diabeteshjælpemiddel efter Serviceloven §112
  2. Du betaler selv eventuel prisforskel mellem kommunens tilbudte produkt og dit valg
  3. Kommunen yder højst støtte svarende til prisen på det hjælpemiddel, de normalt ville bevilge
  4. Vær opmærksom på, at service ud over kommunens normale niveau skal aftales og betales direkte med leverandøren

 

Vigtigt at være opmærksom på

  • Fritvalgsordningen gælder kommunale hjælpemidler (ikke behandlingsredskaber fra regionen)
  • Hvis du allerede får CGM fra hospitalet/regionen som behandlingsredskab, er fritvalgsordningen ikke relevant
  • Hvis kommunen vurderer, at dit behov kan dækkes gennem regionen, kan de afvise ansøgningen
  • Kommunens vurdering beror altid på dit individuelle behov og en lægefaglig vurdering

 

Sådan beregnes egenbetalingen

  1. Find ud af, hvad din kommune normalt betaler for dit bevilgede testmateriale årligt (teststrimler og lancetter)
  2. Find ud af, hvad den årlige udgift til Accu-Chek SmartGuide sensorer vil være
  3. Din egenbetaling = Prisen på CGM-sensorer minus kommunens bevilling til testmateriale

 

Et eksempel på udregning af egenbetaling

Forestil dig en borger med diabetes, som i dag anvender traditionel blodsukkermåling (BGM) med fingerprik. Kommunen har bevilget testmaterialer svarende til et årligt forbrug på ca. 6.000 kr. Borgeren ønsker i stedet at bruge en kontinuerlig glukosemåler (CGM), som koster 15.600 kr. om året.

Ifølge fritvalgsordningen har borgeren ret til selv at vælge et andet hjælpemiddel end det, kommunen har bevilget – så længe det opfylder samme funktion. I dette tilfælde dækker CGM samme behov som BGM, men er dyrere. Kommunen yder derfor tilskud svarende til prisen på det bevilgede testmateriale – altså 6.000 kr. årligt. Borgeren skal selv betale differencen på 9.600 kr. årligt, hvilket svarer til 800 kr. pr. måned.

 

Kontakt din kommune for at høre mere om, hvordan du kan benytte fritvalgsordningen til at vælge et CGM-system i stedet for traditionel blodsukkermonitorering.

Share