Ernæring og indvirkning på glukoseniveauer

Glukoseniveauer og trend-pile efter måltider

“Post-prandialt blodsukker” er en betegnelse, der bruges til at referere til blodsukkerniveauer efter måltider. Det modsatte, dvs. før måltider, er præ-prandialt. Blodsukkerniveauer begynder normalt at stige 10–15 minutter efter et måltid og når det maksimale niveau efter ca. 60–90 minutter.⁶ Disse værdier er dog kun vejledende, da det post-prandiale glukoseniveau (PPG) afhænger af flere faktorer, som f.eks. typen af mad.

Accu-Chek SmartGuide CGM-løsningen indeholder en kontinuerlig strøm af data, der er meget nyttig til overvågning glukoseniveauet efter et måltid. Husk, at alles glukoseniveauer stiger efter at have spist, og den vigtige ting er at holde øje med omfanget og varigheden af stigningen. Det er her at Accu-Chek SmartGuide CGM-løsningen kan hjælpe.

Hvis du bruger en CGM-løsning til at holde øje med dine glukoseniveauer, skal du være tålmodig og vente på, at insulinen begynder at virke, efter at du have spist, for at undgå en for tidlig korrektion og bolusophobning.

Her er nogle få tips om kontrollen efter måltider:

• Kontrollér glukoseværdierne 1–2 timer efter måltider⁴ i Accu-Chek SmartGuide-appen.
• I denne periode er målet at opnå glukoseværdier efter måltidet, der ikke overstiger 10,0 mmol/L (180 mg/dL). Disse mål kan variere for den enkelte person. Hvis du er i tvivl, anbefales det at kontakte din diabetesbehandler.⁵

Kulhydrater og indvirkningen af glykæmisk belastning og indeks

Accu-Chek SmartGuide CGM-løsningen viser igen, hvad du allerede vidste, nemlig at kulhydrater får glukoseværdierne til at stige. Men den hastighed, som de stiger med, afhænger ikke kun af mængden af kulhydrater i et måltid, men også i nogen grad af typen af kulhydrater. Det er derfor nyttigt at se på den glykæmiske belastning (GL) og det glykæmiske indeks (GI) for et måltid. Du kan læse mere om GL og GI.

Undersøgelser har vist og fagorganisationer har anbefalet følgende:  
Kost med fødevarer, der har en lav glykæmisk belastning har en gavnlig effekt til forbedring af den glykæmiske kontrol.⁴

CGM-grafen over personer med diabetes, der deltog i en undersøgelse i Kina, viser forskellen mellem måltider med en lav GL og dem med en høj GL.

Glukoseniveauer efter indtagelse af kartofler, spaghetti og linser

Når vi undersøger glukoseniveauer efter indtagelse af kartofler, pasta og bælgfrugter som linser, er det ikke overraskende, at vi også har nogle anbefalinger om mad med højt fiberindhold. Kostfibre er ikke kun gavnlige for at forbedre dine glukoseværdier, men har også andre sundhedsmæssige fordele. Du kan læse mere om fiberrige fødevarer, der er gode for fordøjelsen.

Man skal normalt ikke inkludere kostfibre, når man beregner insulindosen, da de ikke fordøjes. I forhold til din glukosemåling er fiberindholdet primært relevant for, hvor hurtigt dit glukoseniveau stiger efter et måltid.¹

Grafen viser, at en høj koncentration af fibre reducerer stigningen i glukoseniveauet eller først medfører et lille fald. Disse data stammer fra en evaluering af glukoseniveauet for personer med type 1-diabetes, der spiste 400 g linser (rige på fibre), 200 g kogt spaghetti eller fire kogte kartofler med den samme kulhydrat-insulin-faktor.¹

💡 Du kan påvirke stigningen i glukoseværdierne ved at reducere mængden af fordøjelig stivelse. Én måde at gøre dette på er ved at ændre den måde, du forbereder måltiden på:

• Genopvarm afkølede kartofler, spaghetti eller ris! Dette giver “modstandsdygtig” stivelse, der har en positiv indvirkning på de post-prandiale glukose-trends.
• Kog kun din spaghetti, indtil den er “al dente” (dvs. kog den, til den endnu ikke er helt blød i selve kernen). Al dente-spaghetti af fuldkorn er endnu bedre.¹

Fedt og proteiner, der har en synlig effekt

Fedt og proteiner kan have en god effekt på omfanget og varigheden af forhøjede glukoseværdier. Men fedt og proteiner kan også i sig selv medføre en langsom stigning i glukoseniveauerne.

💡 Denne gavnlige effekt gælder for alle med diabetes: Måltider med højt indhold af fedt og/eller protein kan forsinke optagelsen af kulhydrater, hvilket resulterer i en mere langsom stigning af glukoseniveauet over længere tid.

Hvilke forskelle er der, og hvad betyder det for din insulinbehandling?

Hvis du har type 1-diabetes, viser din glukosemåling at måltider med højt indhold af fedt og/eller protein kombineret med kulhydrater (som pizza) ofte kræver mere insulin end måltider med lavt indhold af fedt og/eller protein - selv ved samme mængde kulhydrater. Selv måltider næsten uden kulhydrater kan give forsinkede stigninger i glukoseniveauet efter måltidet.⁸⁺⁹

Din glukosemåling kan hjælpe dig forstå, hvordan forskellige næringsstoffer påvirker dit glukoseniveau forskelligt.

Undersøgelser har for eksempel vist, at personer med type 1-diabetes, der spiser et proteinrigt måltid som en stor mager bøf (≥ 230 g) med salat, kan have behov for en anden insulindoseringsstrategi. Måltider der kun indeholder protein og/eller meget fedt beregnes normalt ikke med insulin - tal med din diabetesbehandler om dette.⁹

💡 Ved insulinbehandling kan det være nyttigt at beregne de såkaldte fedtprotein-enheder (FPU’er) samt beregnet insulin og beregnet injektionstid.

For at illustrere dette viser dette billede glukose-trends for en person med type 1-diabetes, der spiser 320 g margherita-pizza, med og uden beregning af FPU-insulinenheder.¹

Situationen er ganske anderledes med type 2-diabetes. Selv hvis du har injiceret insulin, viser undersøgelser, at en moderat mængde protein øger den mængde insulin, som din bugspytkirtel producerer (hvis din bugspytkirtel stadig producerer nok insulin), men denne mængde protein medfører ikke disse høje stigninger i glukoseværdierne.¹⁰⁺¹¹

Fedt synes til gengæld at have en effekt, som med type 1-diabetes, så et måltid med meget fedt øger glukoseniveauerne langsommere end et måltid med mange kulhydrater.¹⁰⁺¹¹

Det er bedst at tale med din behandler om, hvorvidt det kan anbefales at overveje den yderligere beregning af fedt som en del af din insulinbehandling.

Husk, at selvom virkningen af proteiner på CGM-kurverne er forsinket, så har proteiner positive indvirkninger på din krop! Proteiner hjælper dig med at føle dig veltilpas i længere tid og, hvis dette er et problem for dig, kan hjælpe dig med at tabe vægt.¹

En proteinvenlig kost er f.eks. rig på sojaprodukter, bælgfrugter, oste, yoghurt, fisk og magert kød.

CGM-kurver efter måltider: er der et mønster?

Accu-Chek SmartGuide CGM-løsningen giver dig data 24 timer om dagen, så du kan også bruge den til at finde dine egne helt personlige mønstre. Funktionen til mønsterregistrering i Accu-Chek SmartGuide Predict-appen kan hjælpe dig med at indsamle information, som du og din diabetesbehandler kan bruge til at give dig bedre rådgivning. Analysér dine måltider baseret på følgende punkter:

1. Absolut stigning i glukoseniveauer efter et måltid
2. Maks. forskel fra (præ-prandial) baseline
3. Optagelseshastighed for kulhydrater, dvs. kurvens stejlhed
4. Varighed af forhøjede glukoseværdier
5. Specifikke, personlige mønstre

Ud over denne analyse af dine historiske data kan du også udføre test på individuelle måltider med din behandler.

Procedure for test af måltider

Alle kan reagere forskelligt på måltider, så en mulighed er at foretage din egen personlige måltidstest med brug af en CGM-løsning.

Dette hjælper dig med at analysere dine glukoseniveauer på en struktureret måde. For måltidstests skal du vælge den mad, du foretrækker, baseret på din personlig præference, kulturelle ønsker osv.

Betingelser og procedure for måltidstesten:

• Du må ikke spise måltider med eller drikke noget, der indeholder kulhydrater, 3 timer før og efter måltidstesten.
• Du må ikke foretage fysiske aktiviteter, som f.eks. sport, husarbejde eller havearbejde, 3 timer før og efter måltidstesten.
• Baseline for glukoseværdien skal være mellem 90-150 mg/dL (5,0 og 8,3 mmol/L)
• Udfør kun måltidstesten, hvis glukose-trenden er stabil (vandret trend-pil).
• Der må ikke være nogen hypoglykæmi før måltidstesten, da dette vil gå ud over effektiviteten af testen.
• Tag den aktuelle glukoseværdi fra din CGM-løsning, og dokumentér trend-pilen (hastighed af stigningen).
• Hver måltidstest skal inkludere flere måltider, der skal sammenlignes med hinanden.
• Estimer ikke kulhydraterne i måltiderne for testen, men vej og beregn dem præcist for at undgå eventuelle ukendte faktorer i analysen
• Under testen skal du altid injicere insulinen på det samme tidspunkt før måltidet.

Analyse af måltidstest: Brug denne tabel, der rangerer glukoseværdier efter måltider, til din analyse. (kilde: AGP-Fibel Ernährung)¹

Kilde:

[1] Kröger, J. Siegmund, T. et al. AGP-Fibel Ernährung: Mit CGM postprandiale Glukoseverläufe analysieren. 2020. 1 Aufl.. Kirchheim Verlag

[2] Diabetes-Forum, 2020; 32 (6) Seite 10-15

[3] David Zeevi, D. et al. Personalized Nutrition by Prediction of Glycemic Responses, Cell, Volume 163, Issue 5, 2015, Pages 1079-1094, ISSN 0092-8674, https://doi.org/10.1016/j.cell.2015.11.001.

[4] International Diabetes Federation 2011; Guideline for management of postmeal glucose in diabetes. www.idf.org

[5] Nuha A. ElSayed, Nuha A. et al.; on behalf of the American Diabetes Association, 6. Glycemic Targets: Standards of Care in Diabetes—2023. Diabetes Care 1 January 2023; 46 (Supplement_1): S97–S110. https://doi.org/10.2337/dc23-S006

[6] Thomas, A. et al. CGM interpretieren. 2019. 2 Aufl.. Kirchheim Verlag

[7] Kaur, B. et al. The impact of a low glycaemic index (GI) diet on simultaneous measurements of blood glucose and fat oxidation: A whole body calorimetric study, Journal of Clinical & Translational Endocrinology, Volume 4, 2016, Pages 45-52, ISSN 2214-6237, https://doi.org/10.1016/j.jcte.2016.04.003.

[8] Herron A, Sullivan C, Brouillard E, Steenkamp D. Late to the Party: Importance of Dietary Fat and Protein in the Intensive Management of Type 1 Diabetes. A Case Report. J Endocr Soc. 2017 Jun 23;1(8):1002-1005. doi: 10.1210/js.2017-00158. PMID: 29264550; PMCID: PMC5686679.

[9] Alison B. Evert; Factors Beyond Carbohydrate to Consider When Determining Meantime Insulin Doses: Protein, Fat, Timing, and Technology. Diabetes Spectr 1 May 2020; 33 (2): 149–155. https://doi.org/10.2337/ds20-0004

[10] Warshaw, H.W., 2016. Diabetes Meal Planning Made Easy. 5th ed. Virginia: American Diabetes Association.

[11] Franz, M.J., 2016. Diabetes Nutrition Therapy: Effectiveness, Macronutrients, Eating Patterns and Weight Management. Am J Med Sci. [online] Tilgængelig på: https://pubmed.ncbi.nlm.nih.gov/27079343/

[12] D. Slattery, S. A. Amiel, P.. Choudhary Optimal prandial timing of bolus insulin in diabetes management: a review. Diabet. Med. 35, 306-316 (2018). https://doi.org/10.1111/dme.13525