Se videotutorial 
Sådan downloader du og opsætter Accu-Chek SmartGuide-appen:
1. Før du påfører en CGM-sensor, skal du downloade og installere den nyeste version af Accu-Chek SmartGuide-appen fra Apple AppStore eller Google Play Store. Vælg den godkendte officielle app, og sørg for, at du har tilstrækkeligt med ledig lagerplads på din smartphone, før du downloader den. Når du åbner appen første gang, viser den dig nogle udvalgte funktioner.
2. Derefter skal du enten oprette en ny Accu-Chek-konto eller logge ind på en eksisterende konto. Hvis du har oprettet en konto via Accu-Chek SmartGuide Predict-appen eller mySugr-appen, så skal du bruge det samme login til Accu-Chek SmartGuide-appen. Hvis du har glemt din adgangskode, kan du få et link sendt til din e-mailadresse, som du kan bruge til at nulstille adgangskoden.
Hvis du ikke har en Accu-Chek-konto, kan du oprette en konto blot ved at skrive nogle få personlige oplysninger, samtykke til lagringen af data i vores system (hvilket er nødvendigt for at appen kan virke) og acceptere vores brugsvilkår. Til sidst skal du godkende din e-mailadresse. Når din konto er oprettet, skal du logge på for at starte brugen af appen.
3. Definer dine måleenheder og dit målområde. Du skal derefter læse de specifikke vilkår og betingelser for vores app for at forstå, hvordan appen bruger alarmer og notifikationer til at sørge for din sikkerhed, og du skal samtykke til disse vilkår og betingelser. Derefter skal du give appen tilladelse til at sende notifikationer, som holder dig informeret i situationer, der kan være afgørende for dit helbred.
4. Når opsætningen af din konto og profil er gennemført, får du mulighed for at se en kort introduktionsvejledning. Selvom det er valgfrit at gennemgå denne vejledning, anbefaler vi det for at komme godt i gang.
5. Når du har set eller valgt at springe den korte vejledning over, vises startskærmen. For at få flere oplysninger om hvad der vises og en generel oversigt over appen kan du læse om : “Accu-Chek SmartGuide-appen”.
Hvis din Accu-Chek SmartGuide-sensor endnu ikke er kalibreret, viser den første oversigts-skærm en tom graf. Hvis du har brug for hjælp til at påføre og aktivere din første CGM-sensor, kan du læse "Vejledning til at sætte CGM-sensor på”.

6. Hvis dette er første gang, du bruger Accu-Chek SmartGuide-appen, kan du trykke på "Vis" for at åbne brugsanvisningen. Tryk på "Annuller" for at lukke denne meddelelse. Du kan til enhver tid åbne brugsanvisningen fra Menu i appen.