Følg trinnene i appen for at påføre Accu-Chek SmartGuide sensoren. Se videoen nedenfor for at se, hvordan du påfører sensoren, eller fortsæt med at læse for at få trinvise instruktioner.
Sådan sætter du sensoren på – trin for trin
Accu-Chek SmartGuide sensoren skal påføres korrekt for kontinuerlige, nøjagtige glukosemålinger.
Før du påfører sensoren
Forbered din hud grundigt, så din nye sensor holder længst muligt.
- Sørg for altid at have andre metoder klar til måling af din glukoseværdi. Hvis du mister din mobilenhed, eller hvis der opstår en fejlfunktion i systemet, skal du skifte til en anden metode til måling af din glukoseværdi, såsom et blodsukkerapparat.
Åbn mySugr-appen for at få instruktionerne trin for trin.
Når du har downloadet mySugr-appen, skal du gå til Forbindelser, trykke på Accu-Chek SmartGuide, derefter Forbind og Sådan påføres sensoren. Når du er klar til at påføre sensoren, skal du trykke på Næste.
Du har brug for:
- mySugr appen
- En ny, ubrugt Accu-Chek SmartGuide enhed (afbilledet til venstre)
- Spritservietter til at desinficere påføringsstedet.
Trin 1
Vælg bagsiden af din højre eller venstre overarm for at påføre sensoren. Hvis der er hår på påføringsstedet, skal det barberes. Desinficer påføringsstedet med en spritserviet for at sikre, at huden er ren og fri for olier, og lad det lufttørre helt. Påføringsstedet skal være mindst 7,5 cm fra insulininjektionssteder. Undgå påføringssteder du har anvendt for nyligt og ar, strækmærker, leverpletter, knuder eller blodkar.
Trin 2
Tjek emballagen og produktet grundigt for at sikre, at de ikke er beskadiget eller ændret. Hvis forseglingstappen stikker ud før du bruger den, er den sterile barriere brudt. Bortskaf det beskadigede produkt, og tag en ny sensor i brug. Træk forseglingstappen (A) lidt ud. Hvis forseglingstappen allerede har været åbnet før brug, skal enheden kasseres, og en ny skal tages i brug.
Trin 3
Undgå at klemme enheden. Skru på drejelåget (B) for at åbne den sterile barriere. Du vil mærke en let modstand og høre en knæklyd. Træk drejelåget af applikatoren (C).
Undgå at røre nålen indeni. Når det blå drejelåg har været taget af, må det ikke sættes på igen, og bortskaf det ikke endnu.
Trin 4
Placer den desinficerede arms hånd på den modsatte skulder. Det er med til at stramme huden. Ræk ind under din arm, og placér applikatoren (C) på påføringsstedet. Sørg for, at hele bunden af applikatoren holdes fladt mod din hud, og tryk sensorapplikatoren ned på din hud, indtil du hører et klik.
Trin 5
Fjern applikatoren i samme retning uden at dreje eller vride den. Brug dine fingre til at glatte hæfteplasteret ud for at sikre, at det er påført korrekt.
Du kan bruge sensoren i 14 dage.
Vigtige oplysninger
Når du har påført sensoren, skal du følge pardannelsesinstruktionerne i appen. Du skal bruge den PIN-kode, der står på applikatorens drejelåg — du skal gemme låget og ikke kassere det, før pardannelse er fuldført.
Så er det klaret! Se også, hvordan du pardanner sensoren med mySugr appen.
Accu-Chek Nyhedsbrev
Hold dig orienteret om diabetes
Få nyheder og tips til at leve med diabetes leveret direkte i din indbakke.
Skriv til os
Tilgængelig mandag til fredag fra kl. 8 til kl. 16 både online og pr. telefon.
📞 Kontakt os på telefon: +45 80828471