Accu-Chek SmartGuide-sensor
Kalibreringsrutinen består af to trin:
Efter en opvarmningstid på 1 time er sensoren i Trend-tilstand og sender CGM-værdier til appen hvert 5. minut. Brug ikke disse indledende CGM-værdier til at træffe beslutninger om behandling, som f.eks. insulindosering. 12 timer efter indføring af sensoren, beder appen dig om at kalibrere.
Trin 1: Udfør en blodsukkermåling, og indtast glukoseværdien i appen. Sensoren går i Behandlingstilstand. CGM-værdier kan nu bruges til beslutninger om behandling, f.eks. insulindosering.
Trin 2: 30 minutter til 3 timer senere skal du udføre endnu en blodsukkermåling og indtaste glukoseværdien i appen. Dette er for at bekræfte den første måling. Bemærk: Hvis trin 2 springes over, vender sensoren tilbage til Trend-tilstand.
Kalibreringsrutinen er fuldført for sensoren.
Sådan kalibrerer du din sensor:
1 Test dit blodsukker med dit blodsukkerapparat i henhold til
producentens instruktioner.
2 Tryk på Kalibrer nu på startskærmen.
3 Indtast glukoseværdien fra dit blodsukkerapparat på kalibreringsskærmen. Glukoseværdien
skal indtastes senest 3 minutter efter, at du har udført testen.
4 Tryk på Gem.
5 Kontrollér, at du har indtastet den samme glukoseværdi i appen, som den der blev vist på dit blodsukkerapparat, og tryk på Bekræft. Sensorens glukosemålinger er mere nøjagtige, hvis du foretager kalibrering på et tidspunkt, hvor dit blodsukkerniveau er relativt stabilt. Du må ikke kalibrere kort tid efter et måltid, efter indgivelse af insulin eller efter fysisk aktivitet, og du skal undgå omgivelser med meget varme eller meget kolde temperaturer eller hurtigt skiftende temperaturer. Hvis du kommer til at indtaste en forkert værdi, skal du trykke på Annuller og indtaste den korrekte værdi. Din sensor er kalibreret.
Andre kategorier
Tjek andre kategorier med ofte stillede spørgsmål ved at klikke på kategorinavnene nedenfor.