Sorry,you need to enable JavaScript to visit this website.
hamburger overlay

Drevet til forglemmelse – den virkelige styring af diabetes hver dag   

For dem af os, der hver dag, skal tage os af vores diabetes, kan livet være kompliceret - meget mere kompliceret end for en person, der ikke har diabetes.

Alt vi spiser, hver aktivitet vi udfører, bare at spise en snack foran fjernsynet kræver overvejelser, fremsyn og beslutninger - hele tiden.

Heldigvis er du i godt selskab. Brug lidt tid på et online diabetes forum for at se, hvad vi mener.

Lad os sige det på denne måde: Forestil dig et par, der tager ud på en dejlig gåtur søndag eftermiddag. Lige før turen kan den person, der ikke har diabetes, tænke, "Er det mon køligt. Skal jeg tage min jakke på?"

Men for den person, der bruger insulin til at kontrollere sin diabetes, vil en gåtur kræve en lidt mere kompleks indre samtale:

"Hvad er mit blodsukker lige nu? Det er lidt højt ... godt ... der er plads til, at det kan falde i løbet af min tur. Selvfølgelig er det meste af min insulinbolus fra frokosten stadig i mig, så jeg kunne faktisk styrtdykke, mens jeg går. Jeg må hellere sørge for, at jeg har druesukker på mig. Jeg har også brug for at have mit blodsukkerapparat og mine strimler med. Måske skulle jeg bare spise et par chokoladekiks, før vi går. Men så er denne gåtur jo lige meget! Jeg fik 30 gram kulhydrater for ikke så længe siden. Det burde være nok. Har jeg brug for en jakke? "

Hvis du er på insulin - eller du passer et barn eller en anden person, der er på insulin –ændrer diabetes dine prioriteringer.

Med det i baghovedet skal du tilgive dig selv, hvis du til tider er glemsom. Hjernen kan ikke håndtere alt. Du skal styre din diabetes 24/7, så du må ikke lade dig slå ud, hvis du har glemt boldene til tenniskampen. Eller hvis du glemte dine solbriller i en restaurant 20 minutter væk. Fortæl dem tættest på dig om den konstante mentale træning, du går igennem. Så vil de være mere forstående, næste gang du glemmer at slukke lyset, inden du forlader hjemmet.

Af Meredith Rivers, MS, RD, LD, CDE, Roche Inc.

Meredith Rivers er registreret diætist, uddannet Diabetes Educator® og har et medicinsk og videnskabeligt samarbejde med Roche Diabetes Care, skaberne af Accu-Chek® produkterne. Hun har gennem hele sin karriere specialiseret sig inden for diabetesbehandling og har kontrolleret sin egen type 1-diabetes i mere end 30 år.

Arkiveret Under: