Sorry, you need to enable JavaScript to visit this website.
hamburger overlay

Gestationel diabetes

Gestationel diabetes (også kaldet svangerskabsdiabetes eller GDM) forekommer under graviditeten, når graviditetshormoner og vægtforøgelse skaber forstyrrelser i måden, hvorpå insulin virker i kroppen. Denne type diabetes kan ramme kvinder, som ikke tidligere er blevet diagnosticeret med diabetes, og den forsvinder typisk igen efter fødslen.

Kvinder med gestationel diabetes har større risiko for at udvikle type II-diabetes og højt blodtryk end gennemsnittet. Dit barn er også i højere grad disponeret for overvægt i barndommen, og både du og barnet har øget risiko for at udvikle type II-diabetes senere i livet. Du kan reducere disse risici ved at bevare en sund vægt, forblive fysisk aktiv og træffe sunde ernæringsvalg. Amning kan ligeledes hjælpe med at nedsætte dit barns risiko for at udvikle type II-diabetes. Kontakt din behandler og få lagt en plan for dit graviditetsforløb for at begrænse diabetesrelaterede risici for dig og dit barn.

Graviditet og diabetes er i vore dage heldigvis helt forenelige. Risikoen for børnedødelighed er i dag på samme niveau som for fødsler hos kvinder uden diabetes.

Diabetes under graviditeten kan være én ud af tre typer:

  • Type I-diabetes (typisk diagnosticeret før graviditeten)
  • Type II-diabetes (typisk diagnosticeret før graviditeten)
  • Gestationel diabetes (opstår under graviditeten og forsvinder oftest efter fødslen)

Diabetes før graviditeten (både type I og type II):

Planlægning er vigtig
Da en vellykket graviditet afhænger af så normalt et blodsukker som muligt, er det vigtigt at være velreguleret allerede før, man bliver gravid. Et sikkert præventionsmiddel gør det enklere at planlægge en graviditet, hvilket er vigtigt. Før påbegyndt graviditet bør man sigte efter et normalt HbA1c-tal (gerne under 7,5 %) i nogle måneder forud. Dette kan kræve en kostomlægning og ny insulindosering. Før du bliver gravid, er det også vigtigt at få øjne og nyrer (urin) undersøgt og vurderet. Alle kvinder, som planlægger graviditet, bør indtage 0,4 mg folinsyre daglig i mindst en måned før graviditeten samt i første del af samme. Dette kan forebygge visse misdannelser hos fostret.

Type I-diabetes:

Insulinbehov under graviditeten
Insulinbehovet svinger under graviditeten. Hos de fleste falder det i første del. Mange med diabetes mærker større insulinfølsomhed som første tegn på, at de er gravide. Enkelte får kraftig følsomhed eller insulinchok i de første graviditetsmåneder. Dette er ikke farligt for fosteret, men det er vigtigt for den gravide at undgå lavt blodsukker, særligt om natten. I sidste del af graviditeten stiger insulinbehovet typisk. Umiddelbart efter fødslen falder insulinbehovet til under niveauet før graviditeten. Det er derfor nødvendigt med en justering af insulindoserne. Selvtest af blodsukkeret og hyppig kontakt med lægen er i denne forbindelse afgørende.

Kost under graviditeten 
Små, hyppige måltider gør det lettere at opnå god kontrol over blodsukkeret. Det er vigtigt at indtage rigeligt med kulhydrater, helst i form af groft brød. Kalorietilførslen bør øges i den sidste halvdel af graviditeten, lige som det er vigtigt at sikre en rigelig tilførsel af vitaminer, jern og calcium ved at indtage både frugt og grønsager. Det er også en god idé at spise levertran.

Type II-diabetes:

De fleste med type II-diabetes bør bruge insulin under graviditeten. Blodsukkersænkende tabletter bør under alle omstændigheder ikke anvendes under graviditeten. Også ved type II-diabetes stiger insulinbehovet i sidste halvdel af graviditeten, og enkelte gravide kræver større doser af insulin for at bevare det rette blodsukkertal – særligt dem med overvægt før graviditeten. Har man type II-diabetes, frarådes det at indtage for mange kulhydrater fra pasta og ris. Det er langt bedre at spise rigeligt med grønt og groft brød samt vitamintilskud.

Arkiveret Under: