Sorry, you need to enable JavaScript to visit this website.
hamburger overlay
Ingen resultater fundet !!

Optimér resultater

Grundviden om diabetes

En basal forståelse af din diabetes er første skridt på vejen mod bedre kontrol med dit helbred. Lad os indlede med at gennemgå årsagerne til diabetes, nogle af de mest almindelige symptomer, fordelene ved en sund livsstil, og hvordan du bør forholde dig som nydiagnosticeret. Hvad er diabetes? Diabetes er som regel en kronisk sygdom. Dit blodsukker reguleres af insulin, som er et hormon produceret i bugspytkirtlen. Når du spiser, bliver madens indhold brudt ned til partikler, og glucosen herfra går ud i dit blod. Insulin fjerner glucosen fra blodbanen og hjælper den til at trænge ind i kroppens celler, hvor den bliver omdannet til energi. Har du diabetes, mangler du enten insulin, eller din insulin er ude af stand til styre glucosen ud af dit blod og ind i cellerne. Dette fører til højt blodsukker og i kritiske tilfælde til hyperglykæmi. De 3 hovedformer for diabetes Med type I-diabetes producerer bugspytkirtlen ingen insulin. Med type II-diabetes producerer bugspytkirtlen reducerede mængder af insulin, eller insulinen virker ikke korrekt. Gestationel diabetes (svangerskabsdiabetes) er en midlertidig tilstand, hvor en gravid kvindes insulin er mindre virksomt end normalt. Typiske symptomer på diabetes Opstart af type I-diabetes sker generelt inden for kort tid med kraftige symptomer. Symptomerne på type II-diabetes er imidlertid ofte milde og optræder over længere tidsrum. Typiske symptomer på begge typer er bl.a. : Hyppig vandladning Overdreven tørst og/eller sult Vægttab Træthedsfornemmelse Koncentrationsbesvær Snurren eller følelsesløshed i hænder eller fødder Synsforstyrrelser eller uskarpt syn Hyppige infektioner Opkast og mavesmerter, hvilket oftes forveksles med influenza Hvis du ikke er blevet diagnosticeret med diabetes, men oplever en eller flere af disse symptomer, anbefales du at konsultere din læge. Hvad fører til lavt blodsukker? Lavt blodsukker (hypoglykæmi) opstår typisk, når dit blodsukkerniveau falder under 3,9 mmol/L. Dette kan være en konsekvens af for megen insulin eller diabetesmedicin i din krop, ekstrem fysisk aktivitet, eller hvis du drikker for meget alkohol. Folk reagerer forskelligt på lavt blodsukker, men typiske symptomer er : Rysten, svækkelse eller kundegysninger Irritation eller forvirring Svimmelhed eller kvalme Synsforstyrrelser eller hovedpine Krampeanfald eller bevidstløshed Hvis du har lavt blodsukker, skal du følge din læge eller sygeplejerskes anvisninger. Nydiagnosticeret? Sådan forholder du dig. Det er aldrig let at blive diagnosticeret med diabetes. Du tænker nok ”Hvorfor blev jeg ramt?” eller frygter for fremtiden. Mange bebrejder sig selv og frygter reaktionen fra omverdenen. Det allervigtigste skridt er at vedstå dig dine følelser, som de opstår, at tage ejerskab over dem og søge løsninger samt at vide, at du ikke er alene. Første skridt på vejen mod kontrol over dit helbred efter en diagnose er at træffe aftale med dit sundhedsteam, enten en læge eller sygeplejerske med speciale i endokrinologi, så du kan lære din diabetes bedst muligt at kende. Til en start bør du vide følgende: Om du har type I- eller type II-diabetes Hvordan du selv tester dit blodsukker Hvordan man anvender en blodsukkermåler Hvordan du skal analysere dine testresultater Hvordan du behandler din diabetes Hvilke fysiske aktivitetsformer, der er rigtige for dig Om dit fødevareindtag kræver ændringer Om evt. andre sygdomme, du lider af, vil have indflydelse på din diabetesbehandling Hvem du ellers kan få viden om diabetes hos Skab en komplet behandlingsplan med din læge eller sygeplejerske og lav en aftale om næste møde. Mad og drikke At tænke på den mad, du indtager, og at træffe sundere valg er en af de vigtigste måder, hvorpå du kan kontrollere dit blodsukker. Tæl kulhydrater, hold dig til de sunde fedtsyrer (enkeltumættede, flerumættede og omega-3), få nok protein og fibre – dette er nøglen til en sund diabetesdiæt. Glem heller ikke at tælle drikkevarer med, når du skal styre dit blodsukker. Vand, usødet the, eller drikke med lavt kalorieindhold er bedst. Undgå frugtjuice og sødede sodavand (med mindre du behandler lavt blodsukker akut). Sørg for kun at indtage en begrænset mængde alkohol: max. 1 genstand om dagen for kvinder og 2 for mænd. Hvorfor det er vigtigt at teste dit blodsukker Resultaterne af dine blodsukkermålinger viser dig, hvordan mad, fysisk aktivitet og andre faktorer som fx stress påvirker dit blodsukker. Hvis du tester hyppigt, vil du begynde at se mønstre – høje som lave – og du kan dermed bedre ændre din daglige rutine hen mod at forbedre dit helbred på sigt.

Læs mere

Type 1-diabetes

Type I-diabetes bliver oftest diagnosticeret hos børn eller unge, selvom det kan forekomme hos alle uanset alder. Type I-diabetes kan ramme pludseligt og giver typisk følgende symptomer: Forhøjet tørstfølelse og tør mundhule Hyppig vandladning Ekstrem træthed eller sløvhed Vægttab Forværret sårheling Synsforstyrrelser Type I-diabetes forekommer, når kroppens immunforsvar ødelægger betacellerne i bugspytkirtlen, hvilket er de insulinproducerende celler. Resultatet er, at kroppen skaber yderst begrænset eller ingen insulin på egen hånd. En person med type I-diabetes kan tilføre sin krop insulin gennem følgende metoder: Insulinpumpe Insulinpen Injicering med sprøjte Insulinterapi i samspil med en sund kostplan og evt. kulhydrattælling, hyppig motion og blodsukkermåling er grundstenene i behandlingen af type I-diabetes.

Læs mere

Gestationel diabetes

Gestationel diabetes (også kaldet svangerskabsdiabetes eller GDM) forekommer under graviditeten, når graviditetshormoner og vægtforøgelse skaber forstyrrelser i måden, hvorpå insulin virker i kroppen. Denne type diabetes kan ramme kvinder, som ikke tidligere er blevet diagnosticeret med diabetes, og den forsvinder typisk igen efter fødslen. Kvinder med gestationel diabetes har større risiko for at udvikle type II-diabetes og højt blodtryk end gennemsnittet. Dit barn er også i højere grad disponeret for overvægt i barndommen, og både du og barnet har øget risiko for at udvikle type II-diabetes senere i livet. Du kan reducere disse risici ved at bevare en sund vægt, forblive fysisk aktiv og træffe sunde ernæringsvalg. Amning kan ligeledes hjælpe med at nedsætte dit barns risiko for at udvikle type II-diabetes. Kontakt din behandler og få lagt en plan for dit graviditetsforløb for at begrænse diabetesrelaterede risici for dig og dit barn. Graviditet og diabetes er i vore dage heldigvis helt forenelige. Risikoen for børnedødelighed er i dag på samme niveau som for fødsler hos kvinder uden diabetes. Diabetes under graviditeten kan være én ud af tre typer: Type I-diabetes (typisk diagnosticeret før graviditeten) Type II-diabetes (typisk diagnosticeret før graviditeten) Gestationel diabetes (opstår under graviditeten og forsvinder oftest efter fødslen) Diabetes før graviditeten (både type I og type II): Planlægning er vigtig Da en vellykket graviditet afhænger af så normalt et blodsukker som muligt, er det vigtigt at være velreguleret allerede før, man bliver gravid. Et sikkert præventionsmiddel gør det enklere at planlægge en graviditet, hvilket er vigtigt. Før påbegyndt graviditet bør man sigte efter et normalt HbA1c-tal (gerne under 7,5 %) i nogle måneder forud. Dette kan kræve en kostomlægning og ny insulindosering. Før du bliver gravid, er det også vigtigt at få øjne og nyrer (urin) undersøgt og vurderet. Alle kvinder, som planlægger graviditet, bør indtage 0,4 mg folinsyre daglig i mindst en måned før graviditeten samt i første del af samme. Dette kan forebygge visse misdannelser hos fostret. Type I-diabetes: Insulinbehov under graviditeten Insulinbehovet svinger under graviditeten. Hos de fleste falder det i første del. Mange med diabetes mærker større insulinfølsomhed som første tegn på, at de er gravide. Enkelte får kraftig følsomhed eller insulinchok i de første graviditetsmåneder. Dette er ikke farligt for fosteret, men det er vigtigt for den gravide at undgå lavt blodsukker, særligt om natten. I sidste del af graviditeten stiger insulinbehovet typisk. Umiddelbart efter fødslen falder insulinbehovet til under niveauet før graviditeten. Det er derfor nødvendigt med en justering af insulindoserne. Selvtest af blodsukkeret og hyppig kontakt med lægen er i denne forbindelse afgørende. Kost under graviditeten  Små, hyppige måltider gør det lettere at opnå god kontrol over blodsukkeret. Det er vigtigt at indtage rigeligt med kulhydrater, helst i form af groft brød. Kalorietilførslen bør øges i den sidste halvdel af graviditeten, lige som det er vigtigt at sikre en rigelig tilførsel af vitaminer, jern og calcium ved at indtage både frugt og grønsager. Det er også en god idé at spise levertran. Type II-diabetes: De fleste med type II-diabetes bør bruge insulin under graviditeten. Blodsukkersænkende tabletter bør under alle omstændigheder ikke anvendes under graviditeten. Også ved type II-diabetes stiger insulinbehovet i sidste halvdel af graviditeten, og enkelte gravide kræver større doser af insulin for at bevare det rette blodsukkertal – særligt dem med overvægt før graviditeten. Har man type II-diabetes, frarådes det at indtage for mange kulhydrater fra pasta og ris. Det er langt bedre at spise rigeligt med grønt og groft brød samt vitamintilskud.

Læs mere

Ny med diabetes? 3 trin til at finde vejen til accept.

Det er aldrig nemt at få en diabetesdiagnose, uanset om det er din, dit barns eller en anden, du holder af. Hvis du føler dig overvældet eller forvirret over, hvad du skal gøre i sådan en situation, er her 3 trin, der vil hjælpe dig med at acceptere og kontrollere den situation, du er i. Trin 1: Det er okay at sørge Du har måske hørt om de 5 stadier af sorg: benægtelse, vrede, forhandling, depression og accept. Når du får foruroligende nyheder som en diabetesdiagnose, er det almindeligt at undre sig "Hvorfor sker det?" og at frygte det ukendte. Det er også almindeligt at bebrejde sig selv og bekymre sig om, hvad andre vil tænke om dig. Du kan opleve nogle, alle eller ingen af ​​de 5 stadier. Alle sørger forskelligt, og disse følelser behøver ikke at følge en plan. I begyndelsen kan det virke som en skræmmende rutsjebanetur. Det vigtigste er, at du anerkender dine følelser og til sidst begynder at håndtere dem. Trin 2: Find noget positivt Perspektiv er alt. Hvis du ser på en diagnose som noget, du kan styre, eller som en mulighed for virkelig at forstå og kontrollere dit eller dit barns helbred, er kampen allerede vundet halvt. Og glem ikke at grine! Humor snyder hjernen og tvinger dig til at se tingene fra et nyt perspektiv. Omgiv dig med mennesker, der kan hjælpe dig i det lange løb, følelsesmæssigt eller fysisk. Venner og familie kan være store støtter, eller du kan finde en lokal diabetesgruppe. At høre historier fra andre mennesker med diabetes eller deres pårørende kan give information og tryghed. Du kan også finde diabetesbloggere online, der deler deres historie. Trin 3: Opbyg dit diabetesteam Gik du direkte på internettet for at søge efter information efter diagnosen? Det gør mange mennesker. Men på et tidspunkt skal du mødes med de mennesker, der skal lære dig eller dit barn, hvordan man lever med denne sygdom: dit diabetesbehandlerteam. Ud over din egen praktiserende læge eller børnelæge vil du sandsynligvis møde en endokrinolog, sygeplejersne, diætist,  øjenlæge, tandlæge, fodterapeut og måske endda en personlig træner. Selvfølgelig er du ogsået vigtigt medlem af dette team. Faktisk er du det vigtigste medlem, fordi du er den der hver eneste dag er ansvarlig for at udføre din egenomsorg. Når du har opbygget dit diabetesteam og lagt en diabetesbehandlingsplan, vil du indse, hvor langt du er nået i at acceptere diagnosen.

Læs mere

Hyperglykæmi (forhøjet blodsukker)

Hyperglykæmi, eller forhøjet blodsukker, opstår, når blodsukkeret ligger over det anbefalede område. Din læge eller sygeplejerske kan hjælpe dig med at fastsætte det rette blodsukkerniveau for dig. Blandt årsagerne til forhøjet blodsukker kan nævnes: For stort fødevareindtag Begrænset eller ingen motion/fysisk aktivitet Glemt insulin eller tabletindtag Dit insulinbehov kan være øget grundet stress, feber, skader eller sygdom Forkert eller fordærvet insulin Højt blodsukker kan forårsage alvorlige helbredsproblemer og er en klart medvirkende faktor ved senkomplikationer ved diabetes. Advarselstegn og symptomer på højt blodsukker inkluderer: Symptomer på højt blodsukker er: Træthed eller udmattelse Overdreven tørst Hyppig vandladning og øget urinmængde Uskarpt, sløret syn Tør mundhule og slimhinder Langsom sårheling Pludseligt vægttab Hurtig og kraftig ånderytme Gradvis forringet sundhedstilstand Opkast og mavesmerter Sløvhed eller bevidstløshed Acetonelugt (som neglelakfjerner) ved udånding Disse symptomer er typisk de første tegn på diabetes. Har man type I-diabetes og disse symptomer, bør man også måle ketonstofferne i urinen med specialstrimler. Er der ketoner i urinen, er dette et faresignal om, at man enten er i færd med at udvikle - eller allerede har udviklet - en syreforgiftning (ketoacidose). Man kan også opleve små mængder ketoner i urinen ved faste og efter en hypoglykæmi, men da er blodsukkeret ikke højt. Der findes også strimler, der kan måle ketonstofferne i selve blodet. Dette kan være nyttigt, særligt under en graviditet og hos insulinpumpebrugere. Syreforgiftning – diabetisk koma: Type I-diabetes Ved type I-diabetes kan højt blodsukker videreudvikle sig til syreforgiftning (ketoacidose). I urinen omdannes ketosyrer til acetone, hvilket også kan lugtes i udåndingsluften. Det er ikke alle, der kender til denne lugt, så spørg derfor andre, om din ånde lugter af acetone, hvis du er i tvivl. Forværres tilstanden yderligere, vil du opleve forringet bevidsthed og sluttelig bevidstløshed (diabetisk koma). På dette stadie anbefales akut indlæggelse på et sygehus. Type II-diabetes Det forekommer næsten aldrig, at personer med type II-diabetes får syreforgiftning. Dette skyldes, at de stadig lagrer nok insulin til at forhindre udviklingen af ketoacidose. De kan dog stadig få faretruende højt blodsukker, eksempelvis i forbindelse med andre sygdomme eller behandling med kortisonlignende medikamenter. Deres tilstand kan blive så alvorlig, at indlæggelse er nødvendig. Det er vigtigt at holde dit blodsukkerniveau inden for dit målområde. God kontrol med dit blodsukker kan hjælpe dig med at undgå hyperglykæmier. Ved sygdom kan dine blodsukkertal stige grundet hormonerne i din krop, der hjælper dig i bedring. Hvis du har type I-diabetes, er det derfor en god idé at konsultere din læge eller sygeplejerske om, hvorvidt du behøver ekstra insulin under en given sygdom.

Læs mere

HbA1C

I tillæg til dine blodsukkermålinger vil din læge eller sygeplejerske også gerne vide noget om, hvordan dit blodsukker ser ud over længere tid – en slags gennemsnitlig blodsukkerværdi.  HbA1c eller glykeret hæmoglobin anvendes til netop dette. Her opnås en værdi, som siger noget om blodsukkerets udvikling igennem de seneste 2-3 måneder, før prøven tages. HbA1c er således en andel af HbA1, som er den kemiske betegnelse på hæmoglobin. Hæmoglobin findes i de røde blodlegemer, hvor det har til opgave at transportere ilt (oxygen) ud til cellevævet og kuldioxid tilbage til lungerne. I tilgift har hæmoglobin den egenskab, at den kan binde glukose fast til sig. Mængden af glukose, som bliver bundet på denne måde, afhænger af blodsukkerniveauet. Bindingen mellem hæmoglobin og glukose kan ikke brydes, så et vedvarende højt blodsukker vil over tid føre til en øget forsukring af cellen. Når man måler langtidsblodsukker/HbA1C, forsøger man at undersøge, hvor meget sukker der er bundet til hæmoglobinet. Svaret angives i mmol/mol (tidligere angivet i procenttal), mens almindelige blodsukkermålinger angives i enheden mmol/l. En ideel HbA1c-værdi ligger på 53 mmol/mol eller under (7% efter den tidligere måde at udregne på). Jo mere niveauet stiger over dette, jo mere øges risikoen for diabetesrelaterede komplikationer. Har du højere HbA1c-tal end 64 mmol/mol (8%), vil din behandler derfor typisk anbefale dig en ændring i din terapi. Hvad ligger resultatet på ved diagnosticering? Hos en person uden diabetes er næsten 5% af hæmoglobinmolekylerne bundet til glukose på et givent tidspunkt (dette svarer til 31 mmol/mol). Ved diagnosticering har personer med diabetes typisk 2-3 gange så mange hæmoglobinmolekyler bundet til glukose: 10,9 – 15,5% (96-143 mmol/mol). Hvor ofte bør du måles? Generelt bør du måle dit HbA1c-tal minimum to gange om året, og de fleste lægefaglige eksperter anbefaler en måling hver tredje måned, hvilket modsvarer blodcellernes gennemsnitlige levetid. Du kan måle dit HbA1c-tal med det rette udstyr hjemme eller hos din læge eller sygeplejerske. Tal med din behandler om, hvor hyppigt og hvordan du bør måle dit HbA1c-tal. Skønt dit HbA1c-tal giver dig og din behandler et indblik i din overordnede styring af din diabetes, afspejler det ikke drastiske stigninger og fald i dit daglige blodsukker gennem en given periode. Det er derfor vigtigt selv at måle sit blodsukker i perioden for at få det fulde billede. Gennemsnitlige mmol/l-blodsukkertal oversat til HbA1c-værdier Ved hjælp af denne oversigt kan du se, hvordan HbA1c-resultater er forbundet med det gennemsnitlige blodsukkerniveau. 

Læs mere

Type II-diabetes

Type II-diabetes udgør mere end 90% af samtlige diabetesdiagnoser. Ved type II-diabetes kan bugspytkirtlen til tider producere tilstrækkeligt med insulin, men kroppen kan ikke på effektiv vis anvende denne insulin. Denne tilstand kaldes insulinresistens. Med tiden kan det forekomme, at bugspytkirtlen helt ophører med at producere insulin. Type II-diabetes rammer typisk folk senere i livet, men kan optræde hos alle uanset alder. De mest kendte risici og karakteristika ved type II-diabetes er som følger: Diabetes i den nærmeste familie Tidligere diagnosticeret med gestationel diabetes (svangerskabsdiabetes) Overvægt Prædiabetes (når dit blodsukker ligger over normalen, men du endnu ikke har sygdommen) Etnicitet (visse befolkningsgrupper synes særligt disponeret for at udvikle type II) Fordi type II-diabetes udvikles over længere tid og kan være svær at opdage, bliver mange mennesker først diagnosticeret, når de første komplikationer optræder. Det skønnes, at op til en tredjedel af alle mennesker med diabetes ikke officielt har fået stillet diagnosen. Afhængig af alvorsgraden kan type II-diabetes behandles gennem hhv. kost og motion, tabletter eller insulininjicering, skønt mange tilfælde kræver en kombination af flere af disse behandlingsformer. Hjemmemåling af dit blodsukker kan hjælpe dig med at forstå, hvordan mad, aktivitetsniveau, sygdom, stress og medicinindtag påvirker dit blodsukker.

Læs mere

Hypoglykæmi (lavt blodsukker)

Hypoglykæmi opstår, når blodsukkeret bliver for lavt. Kroppen reagerer på lavt blodsukker med advarselssignaler, der kan variere fra person til person og for den enkelte ændre sig med tiden. Følgende symptomer kan bl.a. optræde: Symptomer på lavt blodsukker kan være: Sveden Rysten eller sitren Irritation eller forvirring Uro Sult Hjertebanken Ved meget lavt blodsukker kan folk virke berusede og få et glasagtigt blik i øjnene. Det kan udvikle sig til bevidstløshed og kramper. Lavt blodsukker kan forekomme, hvis dit måltid eller mellemmåltid bliver indtaget forsinket eller helt udeladt, efter hård fysisk aktivitet, eller hvis en for stor dosis insulin injiceres. For en person uden diabetes vil bugspytkirtlen ophøre med at producere insulin, hvis blodsukkeret falder under det normale niveau. For en person med diabetes vil injiceret insulin fortsætte med at være virksomt, selv når blodsukkeret er lavt. For personer med type II-diabetes vil visse diabetesrelaterede medikamenter hjælpe kroppen til at producere mere insulin, og tager man disse præparater uden at spise som vanligt, kan man også opleve lavt blodsukker. Spørg din læge eller sygeplejerske, hvis du ønsker at vide mere om dette emne. Lavt blodsukker er ikke farligt, med mindre man får det i situationer, hvor det er særligt vigtigt at være helt vågen og klar – eksempelvis når man kører bil. Lavt blodsukker forekommer hyppigt ved type I-diabetes. Det kan også forekomme ved type II-diabetes, men er da sjældent alvorlig. Man kan som type II-patient ikke få for lavt blodsukker uden brug af insulin eller blodsukkersænkende tabletter, og det er ikke altid let at finde årsagen bag i et specifikt tilfælde. Hos en person uden diabetes vil bugspytkirtlen midlertidigt ophøre med at producere insulin, hvis blodsukkerniveauet falder til under normalen. Hos en person med diabetes vil injiceret insulin dog stadig fungere, selv når blodsukkeret bliver lavt. Lavt blodsukker kan skyldes: At du har spist for lidt At du har anstrengt dig for hårdt fysisk, fx ved intensiv træning eller langvarig motion uden mellemmåltider eller justering af insulin. Eller at du har taget for meget insulin eller for mange tabletter Stress Bivirkninger fra anden medicinering Stort alkoholindtag uden for måltiderne Hyppig blodsukkermåling kan hjælpe dig med at undgå hypoglykæmi.. Det er vigtigt, at du kontrollerer dit blodsukker ofte, da ubehandlet hypoglykæmi kan medføre bevidstløshed eller kramper. Akut behandling af en medtaget eller bevidstløs person: Mål blodsukkeret som det første, da det kan være svært at afgøre, om symptomerne skyldes forhøjet eller lavt blodsukker, såfremt man ikke kender personen indgående. Hvis du er i tvivl og ikke har mulighed for at måle blodsukkeret, bør du behandle tilfældet som hypoglykæmi (lavt blodsukker). Giv aldrig mad eller drikke til en bevidstløs person! Prøv i stedet at smøre eksempelvis honning eller sukker opløst i vand på indersiden af kinderne eller på tænderne. Mange med diabetes har glukagon (et hormon til frigørelse af glukose fra leveren) liggende klar i en engangskanyle derhjemme og har pårørende, som ved, hvordan dosen skal afgives. 1 mg (= 1 engangskanyle) kan injiceres i lårmusklen. Glukagon kan medføre akut opkast, så læg patienten i aflåst sideleje først. Når patienten vågner, bør vedkommende hurtigst muligt indtage kulhydrater for at stabilisere blodsukkeret. Hvis personen forbliver bevidstløs, bør lægevagten kontaktes – ring evt. 112 i særligt alvorlige tilfælde. Lægen kan lægge intravenøst drop til tilførsel af koncentreret sukker. Ved alvorlig hypoglykæmi hos personer med type II-diabetes i tabletbehandling bør vedkommende snarest transporteres  til - og tilses på - et sygehus grundet tabletternes lange virkningstid.

Læs mere

Pages